Hvis man slår vejen forbi Trekroner uden for Roskilde, summer der lige nu af liv i et nyt kvarter i grønne omgivelser. Forventningsfulde unge mennesker og familier er netop flyttet ind i boligområdet Tunet, hvor bæredygtighed og fællesskab er nøgleord.
Nyt byggesystem opfylder fremtidens energikrav
Ambitionen for Tunet var at skabe et spændende og velfungerende boligområde, der viser en ny måde at tænke bæredygtige og billige boliger på, og som samtidig skaber grobund for succesfuld integration. Derfor fandt KAB, Roskilde Nord Boligselskab og Roskilde Kommune det oplagt, at de nye 62 boliger skulle bygges af det nyudviklede og innovative stenuldssystem, Rockzero, fra ROCKWOOL:
”Vi er stolte over at være en del af Tunet-projektet, som er ét af de grønnere byggeinitiativer, branchen efterspørger. I vores nye byggesystem, Rockzero, består væggen af komprimeret stenuld. Rent energimæssigt betyder væggens unikke isoleringsevne, at man ikke behøver at kompensere med solceller for at overholde lavenergiklassen for BR18 og få et næsten ’zero-energy-byggeri’, fortæller Ole Fiil Nielsen, Produktchef hos ROCKWOOL, og fortsætter:
”Vægsystemets isoleringsevne sikrer en energieffektiv konstruktion, der giver en lav varmeregning for de kommende beboere, der snart får adresse i det naturskønne område.”
Rockzero-systemet består af søjler med komprimeret stenuld imellem, som indeholder 3 kuldeafbrydende zoner, og samtidigt sikrer stabilitet og bæreevne. Desuden muliggør systemet tynde vægge, hvilket giver en maksimal udnyttelse af kvadratmeterne til glæde for de kommende beboere.
Bæredygtighed stod højt på ønskelisten
I byggeriet af Tunet var bæredygtighed helt centralt; både i forhold til social bæredygtighed, fordi beboerne er en blanding af studerende og flygtninge og dermed et integrationsunderstøttende naboskab, men også i forhold til konstruktionens bæredygtighed, herunder valg af byggematerialer. Og her kunne Rockzero noget helt særligt:
”Rockzero-systemet består af stenuld, der udvindes fra én af jordens egne uudtømmelig ressourcer: vulkanske sten. Naturen producerer hvert år 38.000 gange mere stenmateriale end det, der bruges til et års produktion af ROCKWOOL stenuld. Desuden er stenuld 100 procent genanvendeligt, hvilket betyder, at systemets dele kan genbruges i nye konstruktioner, efter de har udtjent deres levetid i Tunet. Med de cirkulære og grønne egenskaber i vores system kunne vi dermed bidrage til den ønskede bæredygtige profil, som vores samarbejdspartnere havde”, fortæller Ole Fiil Nielsen.
Fordi systemet er lavet af stenuld fra ROCKWOOL, har det stærke brandegenskaber og modstandsdygtighed over for mikroorganismer, råd og skimmelsvamp. Rockzero bevarer sin oprindelige varmeisoleringsevne og brandegenskaber i hele konstruktionens levetid.