Cirkularitet fylder mere end nogensinde i byggebranchen, men begrebet bliver ofte brugt uden forståelse for affaldshierarkiets betydning. Uden den indsigt kan gode intentioner ende i løsninger, der ikke reelt er cirkulære. Derfor deltager ROCKWOOL på Building Green 2025 for at hjælpe branchen med at skelne mellem symbolsk og reel cirkularitet – og vise, hvordan affaldshierarkiet kan fungere som et kompas mod mere ressource- og miljøbevidste beslutninger.
Kritisk sans er nøglen til cirkularitet
Mange virksomheder markedsfører deres produkter som cirkulære. Men når man ser nærmere på de materialer og løsninger, der bliver fremhævet, er det langtfra altid, at de lever op til principperne i affaldshierarkiet, som netop er til for at sikre, at ressourcer udnyttes bedst muligt.
På Building Green 2025 inviterer ROCKWOOL derfor til dialog og oplysning på Platform 1. Med udgangspunkt i ROCKWOOL-gruppens fælles genanvendelsesordning for stenuld, Rockcycle®, skal der sættes fokus på, hvordan cirkulære ambitioner skal ledsages af viden og kritisk refleksion.
- Vi mener, at cirkularitet kræver mere end intentioner – det kræver indsigt. Derfor går vi sammen for at styrke branchens evne til at stille de rigtige spørgsmål og udfordre løsninger, der måske ser sympatiske ud på overfladen, men som ikke respekterer affaldshierarkiets logik, forklarer Christian Kofod, Bæredygtighedschef i ROCKWOOL.
Brug affaldshierarkiet som rettesnor
Affaldshierarkiet er et grundprincip i fremtidens byggeri. Det er samtidig en nødvendig ramme for at kunne vurdere, om en løsning virkelig er cirkulær. Både på den fysiske stand samt til en særlig specialist talk torsdag på Platform 1, vil ROCKWOOL-gruppen dele viden, og indgå i dialog, om, hvordan hierarkiet fungerer i praksis – og hvorfor det bør være en fast del af branchens beslutningsgrundlag.
- Vi oplever et stærkt behov for uddannelse og oplysning. Derfor er vores budskab: Brug affaldshierarkiet aktivt – det kan hjælpe med at navigere i et komplekst landskab, lyder det fra Christian Kofod.
Fakta:
Genanvendelse med åbent eller lukket kredsløb? - forskellen er stor!
ROCKWOOL tilbyder en komplet løsning, fra indervæg til interiør og facade, hvor alle produkter er baseret på genanvendelig stenuld og udviklet med holdbarhed for øje. Når stenuldsfibre genanvendes via Rockcycle, sker det uden tab af ydeevne eller kvalitet. Det betyder, at materialet kan indgå i et lukket kredsløb, hvor værdien bevares, og hvor ressourcerne ikke kun bruges én gang, men igen og igen i et lukket kredsløb, uden tab af kvalitet. Dét er Rockcycle®.
Affald er ikke bare affald - lad affaldshierarkiet vise vejen til fremtidens byggeri
Rockcycle er en skalerbar og realiseret cirkulær genanvendelsesløsning, der fungerer i praksis i dag og som gør det muligt at imødekomme både klimakrav, arkitektoniske ambitioner og affaldshierarkiets principper til fremtidens byggeri. I Danmark og EU udgør affaldshierarkiet et prioriteringsværktøj for håndtering af affald og minimering af miljøpåvirkning. Affaldshierarkiet prioriterer forebyggelse, genanvendelse og nyttiggørelse, mens deponi og forbrænding er sidste udvej.