Rørisolering udviklet til tidspressede montører: Sænk monteringstiden med 30%

15. december 2025

ROCKWOOLs nye Teclit-løsning til kølerørsisolering reducerer ifølge Dansk Teknologisk Institut monteringstiden markant. Takket være færre arbejdstrin kan man nu undvære ekstra afslutninger. Hertil er monteringen simpel, og man skal ikke længere vente på at limen hærder. Dermed er produktet et kærkomment redskab til en branche, der altid er presset på tid.