Spar energi fra første dag

Rockzero gør op med det høje energiforbrug og sparer energi allerede fra første dag, og så giver den høje energieffektivitet dig samtidig et forspring i forhold til fremtidige stramninger på området. Rockzero vægsystemet opfylder nemlig allerede de højeste standarder inden for varmeisolering og energieffektivitet, men kan også specificeres til at imødekomme standarder for energineutralt byggeri (nZEB) eller lavenergiklasse 2020.

Forudsætningen for den gode energieffektivitet er en kombination af isoleringsevne, tæthed og ikke mindst eliminering af kuldebroer takket være den unikke sammensætning af stenuldssøjler, stenuldsisolering og lufttætte OSB/4-plader. Derfor er man sikker på, at bygningen performer konsekvent og at energibesparelserne vil være som beregnet.

 

Et 2018 byggeri har et væsentligt større energiforbrug end et 2020 byggeri og derfor også en højere varmeregning, men skifter du til et 2020 byggeri, viser beregninger, at man vil kunne spare cirka 20% på energiforbruget sammenlignet med et byggeri, der kun lever op til 2018-kravene – og langt mere sammenlignet med ældre bygninger.

Med Rockzero kan du leve op til 2020-kravene, selv uden brug af alternative tiltag som solceller på taget, idet Rockzero fås med en U-værdi ned til 0,10 W/m2·K.* Det vil sige, at man ved at udskifte eksisterende vægløsninger med U=0,14 W/m2K med Rockzero U=0,10 W/m2K i mange tilfælde kan gå fra klasse 2018 til 2020 og dermed opnå betydelige besparelser på det samlede energiforbrug.

*U-værdierne for Rockzero vægsystemet er beregnet af rådgivningsfirmaet Belenos i henhold til EN ISO 10211-1 med programmet “Physibel Trisco”.

Beregningseksempel

Reducer energiforbruget med mere end 20%. Nedenstående beregningseksempel tager udgangspunkt i et 140 m2 hus:

Ifølge bygningsreglementet er 2018 kravet for boliger = 30+1000/areal, altså ca. 37 kWh/m2/år og 2020 kravet er 27 kWh/m2/år.

Har du derfor et hus på 140 m2 svarer det til en reducering på ca. 27%:

  • 2018 krav: 37 kWh/m2/år = 5.180 kWh/år
  • 2020 krav: 27 kWh/m2/år = 3.780 kWh/år

Total besparelse = 1.400 kWh per år.

Ovenstående illustrerer alene forskellen på et 2018 og 2020 kravet. Skifter man for eksempel fra et hus fra 70'erne vil besparelsen være markant større.

Leverer som kalkuleret

Beregninger af bygningers energiperformance ødelægges ofte af kuldebroer grundet elementer som døre, vinduer og tilstødende byggelementer, da kuldebroer udgør en væsentlig andel af det samlede transmissionstab. Udregnes transmissionstabet uden kuldebroer vil transmissionstabet normalt være 50-70% højere når kuldebroerne medregnes. Derfor bør man altså forhøje U-værdierne med mindst 50%, hvis man i de tidlige projektfaser baserer energiberegningerne på U-værdiberegninger af konstruktionerne uden kuldebroer.*

Men da Rockzero vægsystemet bryder kuldebroerne, er man sikker på at bygningen performer konsekvent, og at energibesparelserne vil være som beregnet. Det betyder mere simple energiberegninger og færre efterkalkulationer samt et system, der performer som det skal både på papiret og i virkeligheden.

* Bygningsreglementets vejledning om energiforbrug (§ 250 - § 298)

Selv helt små ændringer i bygningsdesignet kræver at energiberegningerne laves om, og dette kan være ret tidskrævende på traditionelle konstruktioner. Et kuldebrosfrit system som Rockzero kan spare os en masse tid på endeløse beregninger. Det giver os også en stor grad af designfrihed, og gode forudsætninger for at forudsige den totale energiperformance!

Morten Bindslev

Teknisk Rådgiver, HVAC hos Dansk Energi Management & Esbensen. Energy, Management & Esbensen

Detaljetegninger

Der er udarbejdet standarddetaljer for samlinger mellem Rockzero vægsystemet og andre bygningskomponenter. Disse detaljer er designet for sikre samlinger og minimere kuldebroer.

Du kan se eksempler på detaljetegninger for en Rockzero væg med let facadebeklædning nedenfor. Du finder detaljetegninger i afsnit 9 til 11 i Designguiden.

Let facadebeklædning

Detaljetegninger for en Rockzero væg med let facadebeklædning. Komponenter tegnet med rødt er del af Rockzero leverancen:


Let beklædning, U = 0,10 W/(m²·K)

Let beklædning, U = 0,12 W/(m²·K)

Se afsnit 9 i Designguiden

Skalmur

Detaljetegninger for en Rockzero væg med skalmur. Komponenter tegnet med rødt er del af Rockzero leverancen:

Murstensvæg, U = 0,10 W/(m²·K)

Murstensvæg, U = 0,12 W/(m²·K)

Se afsnit 10 i Designguiden

Rockzero gennemgang fra inderst til yderst

Rockzero gennemgang - den indvendige side med Simon Bullinger
Video

Den indvendige side

Rockzero gennemgang - facadebeklædning Jakob Sjøl
Video

Den udvendige side

Rockzero gennemgang - åbninger med Simon Bullinger
Video

Åbninger

Er du interesseret i Rockzero og ønsker at vide mere om dine muligheder?

Denmark, Employee, Jakob Sjøl

Jakob Sjøl

Telefon: 41 50 88 65

Denmark, Employee, Simon Bullinger

Simon Bullinger

Telefon: 26 42 69 26